Børnefødselsdag

Træt af den årlige skattejagt - eller af 20 par støvler og flyverdragter i entréen? Giv dit barn en anderledes og spændende fødselsdag, hold fødselsdagen i Albertslund Svøm & Fitness. En børnefødselsdag er kun rigtig sjov, hvis deltagerne ud over traktementet har mulighed for at boltre sig og få afløb for energien. Det er der både plads og faciliteter til i Albertslund Svøm & Fitness.

Der er borde og stole i varmtvandsområdet, hvor gaveåbning kan foregå. Når det kniber med at sidde stille på stolene, står både varmtvandsbassinet og det store bassin med vipper og rutsjebane til fri afbenyttelse. Her er rig mulighed for fysisk udfoldelse - naturligvis under professionelt opsyn af vore dygtige livreddere.

Tag selv mad og drikke med hjemmefra

I kommer selv med bordpynt, mad og drikkevarer i plastemballage, så svømmehallen lægger husly, inventar og bassin til arrangementet. Al indtagelse af mad og drikkevarer foregår i vores lille café ved informationen.

Priser

Prisen afhænger helt af antal personer, og om I ønsker at holde fødseldagen i den offentlige åbningstid, hvor andre også kan være i hallen, eller vil have hallen helt for jer selv. Ring derfor for et tilbud.

Telefontider

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte svømmehallens administration på telefon 43 68 72 80 i følgende tidsrum:

Mandag til torsdag
09.00-16.00

Fredag
09.00-12.00

Husk at reservere plads i god tid!